Indret dig med en bogreol til væggen

Er du vild med bøger og har en stor samling, er en bogreol til væg næsten et must at have stående i boligen. 

En bogreol er et praktisk møbel til både bøger og magasiner, men smukke pynteting vil helt bestemt også kunne tage sig godt ud i reolen. 

Med en bogreol kan du skabe et unikt udtryk. En stemning i rummet, der stråler af hygge, viden og interesse for læsestof. Måske er du en af dem, der samler på første udgaver af bøger. Eller samler på bogserier. Uanset om bøgerne er skønlitteratur, faglitteratur, kunst eller kogebøger, ja, så fortjener de en plads i bogreolen. 

Store og små bogreoler i stuen 

Hvis din stue er lille, skal du selvfølgelig også have en lille bogreol, der kan stå op ad en væg. Det kan være en smal høj reol i olieret eg, en reol i hvidt træ eller brunt akacietræ. Men en lille bogreol i jern, er bestemt også en mulighed. 

Mål gulvpladsen og højden på væggen op, inden du køber reolen, så den ikke bliver for stor til rummet. Måske vil du opdage, at en høj smal reol faktisk kan opbevare flere bøger, end du regnede med. Det er nemlig ikke altid, at man tager væghøjden med i sin beregning, når man tænker på opbevaring. 

Til den store stue kan du arrangere bogreolen på anden vis. Du kan f.eks. bruge to reoler, og placere dem i et hjørne på hver sin væg. Det bliver til en smart hjørnereol. Du kan evt. placere en lænestol og en gulvlampe i hjørnet foran reolen, så har du et skønt læsehjørne, som du kan få mange hyggelige timer til at gå i. 

Lav dit eget bibliotek med bogreoler 

Har du altid gået og drømt om at få dit eget bibliotek derhjemme, kan du sagtens lave det med bogreoler. Om biblioteket skal være i stuen eller i et værelse afhænger selvfølgelig af størrelsen på din bolig. 

Det kan være en god idé at måle pladsen i rummet, hvor du gerne vil lave dit bibliotek. Både højde, bredde og dybde. Det er jo rart, at der er nok plads til din nye bogreol, når du får den hjem. 

Til en skøn biblioteksstemning kan du evt. vælge høje reoler i olieret egetræ, brunt akacietræ, olieret valnød og mangotræ. Placer så mange reoler op ad væggen, som der er plads til. Måske har du så mange bøger, at du vil dekorere alle væggene i rummet med bogreoler. 

Bogreoler i forskellige materialer med og uden låger og skuffer 

Materialet, som din reol skal være lavet af, afhænger lidt af de andre møbler, der står i rummet. Hvis du har lyse møbler og gerne vil bevare dette look, er det måske en hvid bogreol, du skal kigge efter. En bogkasse i lyst egetræsfarvet folie eller hvidt eller guld farvet metal vil helt bestemt også tage sig godt ud. 

Til den industrielle boligindretning kan vi helt bestemt anbefale en bogreol i sort metal eller sort genbrugstræ. Disse reoler skaber et lidt råt og rustikt look i rummet. 

Du kan også vælge bogreoler i hvid mahogni, der emmer af romantik og landlig idyl. Nogle af denne type reoler er designet med låger og skuffer. 

Fordelen ved låger er, at dine bøger ikke bliver nær så støvede, som hvis de står på åbne hylder. Bogryggene bliver heller ikke falmede af sollyset, der skinner ind ad vinduet på dem. 

Skuffer er geniale til opbevaring af alle de småting, som man aldrig ved, hvor man skal gøre af, og som ligger og roder, hvis de ikke ligger i en skuffe eller en opbevaringskurv. 

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *