Blog

Sådan sørger du for at give dine udendørs træmøbler et langt liv

Hvis du gerne vil sørge for, at dine udendørs træmøbler bliver ved med at fremstå smukke og nye, så er det helt essentielt, at du husker at bruge træbeskyttelse. Spørgsmålet er så bare, hvordan man bærer sig ad, og hvordan med ved, hvornår man skal gå i gang med at bruge det. Alt dette kan du få svar på i denne artikel, hvor vi kommer nærmere ind på netop dette.

Træ som materiale

Træ er et utroligt smukt materiale, og mange nyder at have møbler, der er fremstillet af træ. Træmøbler har også mulighed for at holde sig smukke i rigtig mange år, hvis bare de får den rette behandling. Det er især vigtigt at holde øje med sine træmøbler, hvis de er placeret udenfor. Disse skal nemlig kunne holde til de hårde forhold, som naturen byder dem.

Beskyt alt i træ, der står udendørs

Men hvordan bærer man sig så ad, når man skal træbeskytte sine træmøbler? Det kan selvfølgelig også være, du har andet, der er fremstillet af træ, der skal beskyttes. Det kan f.eks. være et hegn eller en terrasse lavet i træ. Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvor du kan købe træbeskyttelse henne, så se mere her.

Sådan gør du

Det er først og fremmest vigtigt, at du sikrer dig, at møbler er rent, inden du begynder at påføre træbeskyttelsen. Der må ikke være alger, snavs eller skidt på møblet, og det kan i mange tilfælde være nødvendigt at rengøre det. Du kan f.eks. bruge sandpapir, hvis du skal fjerne døde træfibre eller afskallet maling. Du kan herefter med fordel vælge at bruge en afrenser, så møblet er helt klar til modtagelsen af træbeskyttelse.

Det næste trin

Når du har sikret dig, at møblet er rent, skal du behandle det med en grunder. Hvis du ikke bruger en grunder, så risikerer du, at møblet ikke tager godt nok imod træbeskyttelsen. Det er også vigtigt, at du anvender en god pensel, når du skal påføre grunderen.

Selve træbeskyttelsen

Når du har renset møblet og givet det grunder, så er det endelig tid til, at du skal i gang med selve træbeskyttelsen. Du skal naturligvis vente, til grunderen er helt tørret ind, så de to væsker ikke blandes sammen. Du skal igen bruge en god pensel, når du skal påføre træbeskyttelsen. I de fleste tilfælde er det bedst, hvis du påfører træbeskyttelsen over to gange, så du får det bedste og mest holdbare finish. Hvis du har et møbel, der tidligere har fået træbeskyttelse, så vil det ofte være nok at give det et nyt lag af træbeskyttelse. Her skal man dog igen være opmærksom på, at der ikke sidder noget snavs på møblet, så dette ikke blandes sammen med træbeskyttelsen. Du kan give træbeskyttelse, når vejret er tørt, og det er over 10 grader udenfor. De fleste vælger at give deres udendørs møbler træbeskyttelse i foråret, så møblerne er klar til sommer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *